tlf. 8213 2000
forbrug@skivevand.dk

Hver dag på pumperne for dig...

”De er hver dag på pumperne for alle borgerne, og så er de dygtige og serviceminded.” Sådan beskrives Skive Vands pumpe-team på tre.

På billedet ses Jacob Møller og Ole Nielsen, mens Jørgen Vroue mangler.

Tilsammen sørger de for, at kommunens pumpestationer fungerer optimalt. Og dét er fast arbejde hver eneste dag året rundt.

I Skive Kommune er der godt og vel 300 pumpestationer, der løbende skal vedligeholdes, repareres og udskiftes, hvilket både kræver teknisk indsigt i PLC-styring og et godt håndelag.

Jacob fortæller som den senest ansatte i teamet:

”Jeg er oprindeligt uddannet klejnsmed, og det kommer mig selvfølgelig til gode. Men ellers kræver jobbet oplæring. Dog heldigvis har de andre to været gode til at lære fra sig. Vi arbejder tæt og er altid på opgaverne to ad gangen.”