Praktiker søges til planlægning og gennemførelse af større driftsopgaver samt mindre anlægsopgaver på Skive Vands kloakledningsnet
Har du anlægserfaring fra entreprenørbranchen eller lignende - og lyst til at arbejde med ad hoc-opgaver samt mindre anlægsprojekter? Så søger vi hos Skive Vand en ny kollega til anlægsgruppen i vores afdeling for Plan & Projekt.
Om Jobbet
Vi søger en engageret og praktisk orienteret kollega, der vil arbejde tæt sammen med driften i spildevandsafdelingen, og bidrage til at løse komplekse driftsudfordringer. Du vil desuden få ansvar for mindre renoveringsprojekter, etablering af stikledninger, husstandspumpestationer og lignende.
Opgaverne:
- Løsning af større driftsopgaver, som eks. punktreparationer af ledninger, både ved opgravning og som no-dig samt udskiftning eller renovering af brønde
- Aftaleindgåelse med entreprenører samt gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange
- Tilsyn med de udførende entreprenører under anlægsarbejdet
- Vurdering af behov for udskiftning af karm/dæksler ved slidlagsarbejder
- Koordinere og sikre korrekt lukning af stik i forbindelse med nedrivningstilladelser
- Håndtering af kundehenvendelser og registrering af driftsopgaver
- Godkendelse af fakturaer og opfølgning på sagsøkonomi
- Deltagelse i opsøgende arbejde ifm. utætte ledninger, fejltilsluttede dræn og øvrige fejltilslutninger
- Eventuelt supplere dine kollegaers arbejde med at føre tilsyn på de større anlægsprojekter
Vi forestiller os, at du:
- Motiveres af at samarbejde, men også kan træffe beslutninger selvstændigt
- Sætter pris på kundekontakt og at yde god service. Også når en akut skade er opstået
- Trives i en dynamisk og uforudsigelig hverdag med stor frihed under ansvar
- Har solid erfaring med anlægsarbejde – gerne med kloakopgaver
- Har flair for og lyst til at arbejde med IT, da jobbet indebærer en del administration
- Har en stærk faglig baggrund og et godt kendskab til branchen
Du tilbydes en 37 timers arbejdsuge i henhold til KL-overenskomsten.
Hos os har vi stort fokus på arbejdsglæde gennem godt samarbejde, fleksibilitet, gensidig respekt og ordentlighed. Du ansættes i Plan & Projekt - en afdeling med 9 personer. Afdelingen er og har været igennem en rivende udvikling - både digitalt og organisatorisk.
Plan & Projekt varetager renovering og udbygning af Skive Vands anlæg. Årligt ligger afdelingens anlægsbudget på ca. 40 mio. kr.
Ansøgning eller spørgsmål
Ansøgningsfristen er mandag d. 19. maj 2025.
Er du interesseret, skal du sende din ansøgning til vores afdelingsleder, Niels Bjerregaard:
Om Skive Vand
Skive Vand A/S varetager transport af spildevand og spildevandsrensning i Skive Kommune samt forsyning af frisk og godt drikkevand til 75 % af kommunens borgere. I praksis drives og vedligeholdes 9 vandværker, 5 renseanlæg, 720 kilometer ledningsnet til vand og 1000 kilometer ledningsnet til spildevand.
Skive Vand A/S ejes af Skive Kommune og beskæftiger 35 dedikerede medarbejdere.